Få opslag som dette inden alle andre

To introduktionsstillinger på Retsmedicinsk Institut

Københavns Universitet (KU)



Ved Retspatologisk Afdeling (RPA), Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet ønskes to introduktionsstillinger besat med start 1. december 2024 og 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Stillingerne er tidsbegrænset til et år.

Introduktionsuddannelsen omfatter de basale kompetencer inden for retspatologi, klinisk retsmedicin og patologisk anatomi. Der vil også være mulighed for at indgå i afdelingens forskning.

Uddannelsesprogrammet knyttet til introduktionsstillingen kan ses på www.laegeuddannelsen.dk (søg på de enkelte specialer: Retsmedicin).

Det retslægelige arbejde
Det retslægelige arbejde består af myndighedsbetjening overvejende for politi, domstole, men også andre myndigheder. Opgaverne er retslægelige ligsyn og obduktioner, hvor der til obduktionerne også er knyttet billeddiagnostiske undersøgelser som CT og MR. Ved høj suspekte dødsfald deltager retsmedicinere i findestedsundersøgelse og denne foretages ligesom den efterfølgende obduktion i tæt samarbejde med politiets efterforskere og kriminalteknikere.

I det retslægelige arbejde indgår også undersøgelser af levende, såvel voksne som børn, hvor undersøgelserne sigter mod dokumentation og vurdering af evt. vold, fysisk som seksuel. De eventuelt sigtede i sagen undergår som oftest også en retsmedicinsk undersøgelse.

Det retsmedicinske speciale er således ikke et diagnosticerende og behandlende speciale med almindelig læge-patient kontakt, da de vurderinger der skal foretages af læsioner og mulige opståelsesmåder skal være objektive og neutrale. Der lægges derfor vægt på evidensbaseret dokumentation af læsioner og sygdomsforandringer samt sporbarhed i arbejdsprocesserne. Det er vigtigt, da de erklæringer, der udarbejdes i forbindelse med hver sag, betragtes som et juridisk dokument, der bruges i politiets efterforskning og kan bruges i en retssag.

Som læge på RPA varetager man en sag fra start til slut og altid sammen med en supervisor (stats-, vicestatsobducent og overlæge), som er endelig ansvarlig for erklæringen.

RPA har velfungerende introduktions- og oplæringsprogrammer for de første ca. 2 måneder, som sikrer en grundig introduktion i det daglige arbejde med det formål at opnå tryghed og selvstændighed for den nyansatte.

RPA arbejder tæt sammen med Instituttets to øvrige afdelinger; Retskemisk Afdeling, som er ansvarlig for medicin- og misbrugsstofanalyser og Retsgenetisk Afdeling, som er ansvarlig for de retsgenetiske undersøgelser, herunder dna-profilanalyser.

Det daglige arbejde indeholder også samarbejde med en lang række offentlige institutioner og sundhedsvæsenet, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed og Tilsyn, gynækologiske og pædiatriske afdelinger, som indgår i fagteamet i Centre for seksuelle overgreb og Børnehuse. En del af personundersøgelserne af levende udføres på TraumeCentret, RH.

I afdelingen foregår en del forskning, som omfatter projekter indenfor klinisk retsmedicin, patologi og sundhedsvidenskab samt billeddiagnostik. Det retsmedicinske Institut er en del af Københavns Universitet, og der lægges vægt på interesse for at indgå i forskningsprojekter og undervisning.

Om afdelingen
RPA har ca. 70 medarbejdere: Læger, tandlæger, antropologer, forskere, bioanalytikere, retsmedicinske teknikere, lægesekretærer og akademiske medarbejdere.

Afdelingen er akkrediteret i henhold til den internationale standard ISO 17020, og der lægges afgørende vægt på kvalitet i afdelingens opgaveløsning med fokus på dokumentation og sporbarhed.

Retsmedicinsk Institut har et godt tværfagligt og fagligt arbejdsmiljø med gode arbejdsrammer.

Læs mere om instituttet og afdelingen på www.retsmedicin.ku.dk.

Kvalifikationer
Der kræves tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC/YL. Derudover ydes et driftstillæg på 85.100 kr./årligt samt et B-autorisationstillæg 19.700 kr./årligt (ret til selvstændigt virke). Endvidere ydes et vagttillæg på 68.200 kr./årligt dækkende rådighedstiden for indtil 40 vagter pr. kalenderår. Alle tillæg er angivet i grundniveau pr. 31. marts 2012.

Alle læger indgår i afdelingens vagtordning. Der må påregnes 3 – 4 tilkaldevagter pr. måned i gennemsnit, fordelt på både hverdage og weekender, som er ud over den gennemsnitlige arbejdstid på 37 timer/uge. Vagterne er rådighedsvagter, der i udgangspunktet kan afvikles fra egen bopæl.

Vagterne honoreres ud over vagttillægget med særskilt honorering baseret på antallet af opgaver løst i vagttid.

For læger, der ønsker en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge, kan aktiv tjeneste i vagttid afspadseres efter nærmere aftale. Rådighedstiden honoreres som anført ovenfor med særskilt kvalifikationstillæg og indgår således ikke i den tilstræbte arbejdstid på 37 timer ugentligt.

Den kliniske retsmedicin udføres af vagthavende læge og foregår dels på instituttet og dels på Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, men kan også finde sted andre steder i Østdanmark, indbefattet Bornholm. En del transport i vagten må derfor påregnes enten i egen bil eller med taxa/fly.

Ansøgere, der indbydes til samtale, vil blive bedt om at medbringe en nyudstedt straffeattest, som kan rekvireres digitalt på www.borger.dk eller afhentes i den lokale borgerservice. I forbindelse med samtalen vil ansøgere blive bedt om samtykke til, at instituttet indhenter en børneattest forud for ansættelse. Ved en evt. ansættelse er det et arbejdsmiljøkrav, at der forligger stillingtagen til immunisering i forhold til hepatitis, som kan erhverves via afdelingen, hvis den ikke haves i forvejen.

Nærmere oplysninger om stillingen vil kunne fås ved henvendelse til statsobducent, professor Jytte Banner, telefon 35 32 61 74, [email protected] eller uddannelsesansvarlig overlæge Anne Bugge, telefon 23 34 56 85, [email protected].

Send din ansøgning bilagt CV, eksamensbeviser og oplysninger om tidligere beskæftigelse elektronisk via https://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget).

Ansøgning skal være os i hænde 23. september 2024.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Jytte Banner, telefon 35 32 61 74 eller TR Lars Löchte, 35 33 60 88, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Anne Birgitte Dyhre Bugge
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 23-09-2024

Ansættelsesdato: 01-12-2024

Afdeling/Sted: Retsmedicinsk Institut

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2642177//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.