Få opslag som dette inden alle andre

Nyuddannede og erfarne studie- og karrierevejledere med lyst til at understøtte det gode studieliv på KU

Københavns Universitet (KU)



Vil du bidrage til at øge de studerendes handlekompetence i eget studieliv? Og vil du være en del af et miljø med høj faglighed, og hvor vi tager hånd om hinanden? Så har vi brug for dig!

I Sektion Studieliv og Vejledning på SCIENCE ved Københavns Universitet har vi brug for engagerede og selvstændige kollegaer, der har lyst til at være en del af vores dedikerede hold. Vi leder efter empatiske og professionelle kollegaer, som hurtigt er i stand til at skabe tillid i mødet med de studerende

Du kan både være nyuddannet og meget erfaren. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt eller den 1. december 2024.

Det kan du glæde dig til
Du vil blive en del af en sektion, hvor vi er optagede af at understøtte det gode studieliv. Vi har fokus på at møde de studerende, der hvor de er – med deres individuelle og fælles vilkår og drømme til deres studieliv og fremtid. Vi bidrager og hjælper alle hinanden med vores mange fælles arbejdsopgaver.

Som kollega hos os kommer du især til at arbejde med:

Studie- og karrierevejledning: Du bliver en del af vores team af studie- og karrierevejledere. Her skal du vejlede vores mange studerende om fx trivsel og motivation, uddannelsesregler, studieplanlægning og valg, studietvivl og karriereovervejelser. Det er også hos os, at studerende med behov for særlig støtte får vejledning.

Opgaver inden for et specifikt vidensområde: Vi arbejder inden for fem vidensområder – med hver deres kompetencefelt og opgaver. Som vores nye kollega kommer du til at få dybdeviden og arbejde med konkrete vidensopgaver inden for et af disse områder:

  • Studiestart og inklusion
  • Trivsel, studiemiljø og diversitet
  • Karrierelæring
  • Kvalitetssikring og metodeudvikling
  • Vejledningsdrift, herunder Specialpædagogisk Støtte (SPS)

Det leder vi efter
Vi leder efter nye kollegaer, som interesserer sig bredt for studielivs- og vejledningsfeltet. Derudover skal vores nye kollegaer

  • trives i en hverdag med en stor variation af opgaver. I samarbejde med dine kollegaer skal du løfte driftsopgaver med faste deadlines og struktur og mere udviklingsorienterede opgaver, hvor I er idémagerne og dem, der skal få initiativerne ud at leve. Vejledning vil være en stor del af din opgaveportefølje. Det er en opgave, som vi er meget ambitiøse omkring både metodisk og i vores tilgang til målgruppen.
  • have lyst til at arbejde i en sektion, hvor vi samarbejder meget på tværs både af sektionen, af SCIENCE og af hele KU. Studieliv og Vejledning er et område med mange interessenter, og du får derfor brug for både organisatorisk forståelse og gode samarbejdskompetencer.

Det kigger vi efter i ansøgerbunken
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse og gerne erfaring med vejledning.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har lyst til at tale med studerende om både det sjove og det, der er svært
  • kan forstå og formidle regler og rammer, så du skaber overblik for den studerende, både skriftligt og mundtligt
  • kan vejlede på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • arbejder selvstændigt og systematisk og får dine opgaver ud over rampen
  • er en holdspiller – klar til at samarbejde og sparre med dine kollegaer
  • kan navigere i en kompleks politisk styret organisation
  • trives med at arbejde i et miljø med hastige forandringer, hvor opgaverne er mange og ændrer sig løbende
  • trives med, at en del din arbejdstid består af vejledningsvagter, som er fastlagt i en vagtplan.

Vi tilbyder

  • spændende og meningsfulde opgaver, hvor du får ansvar og bliver udfordret
  • en faglig og udviklingsorienteret arbejdsplads medengagerede og imødekommende kollegaer
  • et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone og højt til loftet.

Det mere formelle
Stillingerne er placeret i Sektion Studieliv og Vejledning, hvor vi er 25 faste medarbejdere, 4 studentermedhjælpere og en sektionschef.

Sektionens primære opgave er at drifte og udvikle studieunderstøttende initiativer og aktiviteter på SCIENCE. Det betyder, at vi arbejder med studie- og karrierevejledning, studiestart og inklusion, kommunikation til studerende og ansatte, trivsel, studiemiljø og meget andet.

Sektionen er en del af uddannelsesadministrationen, som har ca. 100 medarbejdere og varetager den daglige administration, drift og udvikling på uddannelsesområdet. Vi samarbejder med vores dygtige kolleger på tværs af administrationen om den løbende udvikling af administrative processer, som har betydning for de studerendes uddannelsesforløb og trivsel.

Det skal du vide
KU skal til at implementere en ny administrativ reform. Det vil give ændringer og påvirke opgaver. Det vil også give mulighed for at man kan bidrage til at tænke med og sætte sit præg.

Ansættelsesforhold
Ansættelsen vil afhængig af kompetencer og erfaring være som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i Staten. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Vi har flekstid, men din arbejdstid vil også være bestemt af åbningstider.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste halve år. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Karen Rønnow på tlf. 35 32 42 58 for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Yderligere spørgsmål
Du kan ringe med spørgsmål til stillingen til:

  • Teamleder Sara des Places, tlf. 35330279
  • Vejledningskoordinator Anne Mette Meier, tlf. 35324283

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, så send os en elektronisk ansøgning med CV, Uddannelsesbevis samt andre relevante bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), senest d. 30. september 2024.
Vi holder 1. samtaler i uge 41. Der vil også være 2. samtaler.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.400 ansatte og 9.000 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Anne Mette Meier
E-mail: [email protected]

Kontakt
Sara des Places
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 30-09-2024

Ansættelsesdato: 01-12-2024

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: SCIENCE Uddannelse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2648102//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.