Få opslag som dette inden alle andre

Sektionsleder til sektion for Personalejura og Særopgaver på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)



Vil du stå i spidsen for at lede otte ambitiøse medarbejdere i en nydannet sektion? Og vil du deltage i ledelsen af HR-enheden på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet? Så er dette en stilling for dig!

Vi leder efter en juridisk uddannet leder, der har erfaring og solid faglig viden på det personalejuridiske felt, og samtidig har lyst til at håndtere rekrutteringssager på allerhøjeste faglige niveau.

Det bliver du en del af
Københavns Universitet er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration. Fra marts 2025 vil universitetet have én fælles administration bestående af en række koncernenheder og tre administrationscentre, der i tæt samarbejde med lokale stabe skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling.

Sektion for Personalejura og Særopgaver vil fra 1. marts 2025 være en del af HR-afdelingen i Administrationscenter Frederiksberg-City og vil betjene enheder, som ligger på Frederiksberg og i City. HR-afdelingen består desuden af Sektion for Administration og Sektion for Samarbejde og Udvikling.

Opgaver
Sektion for Personalejura og Særopgaver træder som sektion i kraft den 1. marts 2025. Som leder af sektionen vil din opgave blandt andet være:

  • at lede sektionens fire jurister i deres opgaver på det personalejuridiske område
  • at lede sektionens tre rekrutteringsmedarbejdere, som arbejder med rekruttering af videnskabelige topmedarbejdere
  • at lede sektionens to medarbejdere, der arbejder med KU’s feriefond
  • at deltage i et forpligtende samarbejde med andre personalejuridiske ledere på KU om at udvikle det personalejuridiske område
  • at deltage i en sammentømret og tillidsfuld ledergruppe bestående af HR-chefen samt to sektionslederkolleger

Om dig
Du har en relevant juridisk kandidatgrad og har måske også taget noget efteruddannelse inden for ledelse, processer eller projektarbejde.

Du er god til at bringe din faglighed i spil, samtidig med at du kan indgå i dialogen med ledere og medarbejdere på universitetet, som ikke har samme faglighed.

Du er serviceminded og empatisk, og er komfortabel med at håndtere det andre kalder ”svære sager”, som du synes er virkelig spændende.

Det er vigtigt, at du som leder kan være med til at fremme gode samarbejder både internt i sektionen og på tværs af universitetet, og får energi af at agere i en kompleks organisation, som både kræver personlig autoritet, en vis smidighed og evne til at lytte til organisationen.

Vi tilbyder
Som sektionsleder bliver du en del af et stærkt HR-fagligt miljø, hvor vi sætter en ære i at sparre med og spille hinanden gode, også på tværs af universitetet. Du vil have den daglige ledelse af ca. otte medarbejdere. Du vil referere til HR-chefen.

Du kan læse mere om HR på Københavns Universitet, som vi p.t. er organiseret, her.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Du vil få gode muligheder for faglig og personlig udvikling og fleksible arbejdstider.

Tiltrædelse er den 1. januar 2025.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Marianne Nielsen [email protected] eller Henriette Lieblein [email protected] , for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning, kandidatbevis samt CV via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 27. oktober 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende sektionsleder Henriette Lieblein på [email protected] eller HR-chef Marianne Nielsen på [email protected]

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi planlægger at afholde samtaler i uge 45, og det er muligt, at der afholdes flere samtalerunder.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på https://www.science.ku.dk/

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Henriette Lieblein
E-mail: [email protected]

Kontakt
Marianne Nielsen
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 27-10-2024

Ansættelsesdato: 01-01-2025

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: SCIENCE HR

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667601//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.