Få opslag som dette inden alle andre

HR-center søger snarest en engageret og ambitiøs sektionchef

Københavns Universitet (KU)



Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet

Vil du opbygge en enhed der bistår ledere med strategisk rådgivning og implementering af udviklingstiltag?

Brænder du for at udvikle mennesker og organisationer, herunder understøtte den lokale implementering af udviklingstiltag i forhold til mere end 5.000 ansatte?

Københavns Universitet er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration og står midt i en stor omstillingsproces. Fra marts 2025 vil universitetet have én fælles administration bestående af en række koncernenheder og tre administrationscentre, der i tæt samarbejde med lokale stabe skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling.

På administrationscentret på Nørre Campus vil HR-centret – som forventes at komme til at omfatte ca. 80 HR-medarbejdere – skulle etablere en ny sektion for HR-udvikling med ca. 10 medarbejdere, herunder et antal HR-udviklingspartnere.

Opgaver
Som leder af sektionen for HR-udvikling bliver det din hovedopgave at etablere en enhed, som kan yde en fantastisk understøttelse af lederne på de mange institutter og centre som serviceres fra HR-centret på Nørre Campus.

Disse aktiviteter kommer til at ske i tæt samspil med fakulteternes ledelse, Koncern HR, institutlederne samt stabscheferne for de respektive enheder og øvrige enheder på Nørre Campus.

Opgaverne i enheden er mange, varierede og vigtige, og vil blandt andet omfatte:

  • Strategisk dialog med institutledelsen, fx. bistand med organisationsændringer og samspil i ledelsesgruppen ol.
  • ‘First-line-of-support’ ved samarbejds- og arbejdsmiljømæssige problemer (visitator samt eventuelt operationel hjælp)
  • Information, rådgivning, vejledning ifm. implementering af nye fælles KU-tiltag, HR-policy, HR-koncepter, effektmålinger mv. udviklet i FHR
  • Ledelsesudvikling (on-bording, coaching, behovsafdækning ol.)
  • Bistand til dekanater, herunder FSU-betjening, monitering af enheder ift arbejdsmiljø, løn, etc. og opsøgende aktivitet (rejsehold) og eventuelle analyser og effektiviseringer
  • Samarbejde med Koncern HR om HR-udviklingstiltag (indmelding af behov, udvikling af koncept og implementering)
  • HR-udviklingspartnerfunktion

Vi tilbyder
Som sektionschef i HR-centret bliver du en del af et stærkt HR-fagligt miljø, hvor vi sætter en ære i at sparre med og spille hinanden gode. Du vil blive en del af et hold med dygtige og engagerede ledelseskollegaer og medarbejdere.

Du vil være med til at opbygge og have den daglige ledelse af ca. 10 medarbejdere, som forventes at kunne arbejde selvstændigt og have erfaring med ledelsessparring og -rådgivning samt evne til at identificere og kommunikere konstaterede lokale behov og på denne baggrund foreslå iværksættelse af nye udviklingsaktiviteter.

Du vil referere til HR-centerchefen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (fra 1. marts 2025 HR Center på Nørre Campus).

Din profil

  • Mange forskellige karriereforløb kan have givet dig de kompetencer og erfaringer, der skal til for at være leder hos os, men du har en akademisk uddannelse og erfaring med ledelsesbetjening af topledelse, herunder strategiarbejde, økonomi- og budgetstyring.
  • Du er en erfaren, engageret og empatisk personaleleder for dine medarbejdere.
  • Du har analytisk sans, politisk tæft og et strategisk mindset, som du evner at bringe i spil for at løse komplekse udfordringer.
  • Du har gode kommunikative evner, både i skrift og tale, med en evne til at inspirere og motivere.
  • Du forstår og motiveres af universitetets akademiske miljø og har blik for kerneopgavernes særlige karakter.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er på fuld tid og vil ske som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Opstart efter aftale.

Vi har til huse i dejlige lokaler på Panum centralt på Nørrebro - tæt på byen, søerne og offentlig transport. Vi har gode personaleforhold og adgang til parkering.

Ansøgning
Send din ansøgning bilagt CV samt relevant dokumentation via KU's jobportal - klik på ’Søg stillingen’ nederst i opslaget.

Ansøgningsfrist er den 6. november 2024.
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler den 12. og 13. november 2024.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte HR-centerchef Carsten Carlsen ([email protected], tlf. 41 28 17 68).

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på https://sund.ku.dk/.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte HR-centerchef Carsten Carlsen på tlf. 41 28 17 68, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Carsten Carlsen
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 06-11-2024

Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: SUND HR & JURA

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668630//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.