Få opslag som dette inden alle andre

Grønlandskkyndig studentermedarbejder til GreenGram-projektet om grammatik og agrammatisme i grønlandsk på Institut for Nordiske Studier og Sprogviden

Københavns Universitet (KU)



Vi søger en dygtig studerende med interesse for sprogvidenskab i almindelighed og grønlandsk i særdeleshed. Stillingen er gennemsnitlig 8 timer om ugen, med start hurtigst muligt og frem til d. 31. august 2025, med mulighed for forlængelse.

Om Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) beskæftiger vi os med forskning, undervisning og formidling inden for nordisk litterær og sproglig kulturarv fra oldtiden til i dag, hvilket inkluderer en større sprogvidenskabelig palet samt medievidenskab og kønsforskning. jf. https://nors.ku.dk

Jobbet
Som studentermedarbejder bliver du tilknyttet GreenGram-projektet, der ledes af professor Kasper Boye, og som beskæftiger sig med grammatik og agrammatisme i grønlandsk.

Din hovedopgave bliver at udføre og afrapportere et change blindness-forsøg, der kontrasterer to grupper af grønlandske affikser.

Derudover vil du evt. skulle hjælpe os med følgende opgaver:

  • redaktionsarbejde.
  • udarbejdelse af stimulusmateriale til sproglige test.
  • konferenceorganisering.

Vi stiller computer og skrivebordsplads til rådighed og forventer, at du i videst muligt omfang – og i hvert fald i det omfang, det er nødvendigt – er fysisk til stede på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, når du afvikler dine arbejdsopgaver.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os at du har indgående kendskab til lingvistik, mere end overfladisk kendskab til det grønlandske sprog samt erfaring med programmering og gennemførelse af psykolingvistiske adfærdsforsøg.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Timelønnen udgør minimum 140,56 kr. (1. april 2024-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kasper Boye på [email protected].

Hvis du har spørgsmål til ansættelsen, kan du kontakte administrationschef Morten Tang Petersen, e-mail: [email protected]

Ansøgning
Du skal indsende din ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse elektronisk ved at klikke på "søg stilingen".

Ansøgningsfristen er 31. oktober 2024. Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Morten Tang Petersen, e-mail: [email protected], for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Morten Tang Petersen
E-mail: [email protected]

Kontakt
Kasper Boye
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 31-10-2024

Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt

Afdeling/Sted: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671580//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.