Studentermedarbejder til projekt om ukrainske flygtninge
Københavns Universitet (KU)
Institut for Psykologi ved Københavns Universitet søger en studentermedarbejder til at assistere med datamanagement og analyse i forbindelse med et forskningsprojekt om ukrainske flygtninge.
I projektet er der indsamlet data tre gange i en stor population af ukrainske flygtninge i Danmark, og flere dataindsamlinger følger.
Vi forestiller os at du:
- Er psykologistuderende
- Har dokumenterede kvalifikationer med databehandling og datamanagement
- Er rutineret med programmering i R
- Har erfaring med statistiske analyser samt registerdata
- Har erfaring med dataindsamling og kvalitetssikring af data
Det vil være en fordel, at du har gennemført flere kurser i statistik, programmering, dataanalyse etc.
Vi kan tilbyde et arbejde med stor faglighed samt data- og analysearbejde på store datasæt og i tværfagligt samarbejde.
Vores arbejdsplads
Institut for Psykologi på Københavns Universitet er Danmarks største psykologiske forsknings- og uddannelsesinstitution. Instituttet danner ramme om international forskning og højere uddannelse fra BA- til ph.d.-niveau. Desuden udbydes en række kortere uddannelsesforløb.
Instituttet har ca. 1400 studerende og ca. 120 ansatte bestående af fastansatte forskere, postdocs, ph.d.-studerende og administrative medarbejdere. Den omfattende forskning på instituttet er karakteriseret ved at være varieret og samtidig specialiseret til det højeste niveau, og instituttet har i de senere år haft succes med at tiltrække og fastholde både danske og internationale forskere.
Institut for Psykologi hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som har til huse i Center for Sundhed og Samfund midt i København. Hvert år optages over 2.000 nye studerende på fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser inden for henholdsvis antropologi, psykologi, samfundsfag, sociologi, statskundskab og økonomi.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen opslås med tiltrædelse 1. januar 2025 og tidsbegrænset til 30. juni 2027. Stillingen er normeret til gennemsnitlig 15 timer om ugen.
Du vil blive HK-ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Timelønnen er anciennitetsbestemt og udgør minimum 140,56 kr. (1. april 2024-niveau).
Det en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Karen-Inge Karstoft, 35335050
Ansøgningsproces
Er du interesseret i stillingen beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med CV, indskrivningsbevis, karakterudskrift og eventuel relevant dokumentation via jobportalen senest d. 12. december 2024.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte stillingens kontaktperson eller Christel Brink Hansen, [email protected]. Du kan også læse mere her.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Karen-Inge Karstoft
E-mail: [email protected]
Info
Ansøgningsfrist: 12-12-2024
Ansættelsesdato: 01-01-2025
Afdeling/Sted: Institut for Psykologi
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: