Få opslag som dette inden alle andre

Product Specialist, Flexible Packaging - Unique Human Capital

Unique Human Capital A/S



Vil du være med til at udvikle fremtidens bæredygtige emballageløsninger og skabe værdi for kunder i fødevareindustrien?
BetaPack søger en ambitiøs og engageret Product Specialist til at styrke produktkompetencer og bidrage til fortsat vækst indenfor virksomhedens salg af fleksible emballageløsninger.

Om stillingen
Som Product Specialist får du en central rolle i at drive kunde- og udviklingsprojekter med særligt fokus på fleksible emballageløsninger til fødevareindustrien. Du vil fungere som det tekniske bindeled mellem salg, Back Office og leverandører og sikre løsninger, som skaber værdi og understøtter BetaPacks vækststrategi.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Drive projekter fra idé til implementering i tæt samarbejde med kunder, salg og leverandører
  • Bidrage til udvikling og optimering af BetaPacks produktportefølje med fokus på innovation, bæredygtighed og kvalitet
  • Rådgive kunder om emballageløsninger og sikre korrekt dokumentation ift. lovgivning og ESG-krav
  • Analysere markedstendenser og identificere nye forretningsmuligheder, særligt inden for FMCG-segmentet
  • Støtte BetaPacks ESG-strategi og være med til at vælge ansvarlige materialer og processer
  • Yde teknisk rådgivning og support til salgsteam og kunder, herunder tests og implementering af folie- og emballageløsninger
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til kunder og leverandører

På sigt bliver du også en nøgleperson i forbindelse med frigivelse af nye projekter, testkørsler og leverandørgodkendelser.

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk eller merkantil uddannelse inden for emballage, fødevarer eller kemi, og at du bringer erfaring med folieemballage med dig, gerne fra fødevareindustrien eller industrielle formål. Du kombinerer din tekniske indsigt med en stærk kommerciel forståelse og har dokumenteret erfaring med projektledelse og samarbejde på tværs af organisationer.

Du er vant til at arbejde struktureret med data og dokumentation og har solid erfaring med IT-systemer som ERP, PIM og CRM. Hos BetaPack anvendes bl.a. HubSpot.

Som person er du analytisk og initiativrig, men du er også samarbejdsstærk og kommunikerende. Du motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem teknik, bæredygtighed og forretning, og du trives med at tage ansvar, opbygge relationer og udvikle innovative løsninger, der skaber reel værdi.

Hos BetaPack bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor trivsel, udvikling og fleksibilitet er højt prioriteret. Du får en nøgleposition med stor indflydelse på både produkt- og forretningsudvikling, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kunder, leverandører og interne specialister.

BetaPack tilbyder en moderne og inspirerende arbejdsplads med stærkt fokus på bæredygtighed. Du vil blive en del af et engageret team, hvor trivsel og udvikling prioriteres højt, og hvor fleksibilitet og attraktive rammer er en naturlig del af hverdagen.

Arbejdssted: BetaPacks hovedkontor er placeret i Hørning, hvor du kan forvente cirka 15-20 rejsedage om året til leverandører og kunder i udlandet.

Hos Unique Human Capital er vi engagerede i at fremme diversitet og inkludere alle perspektiver. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge stillingen. Medsend gerne dit CV på engelsk.

Søg dette job

Gå tilbage til oversigten

Søg dette job

BetaPack har siden 1997 været en betroet leverandør af emballageløsninger og byggematerialer, hvor de sætter kundens behov i centrum. Med stærke rødder i innovation og kvalitet har de hjulpet virksomheder med alt fra at beskytte deres produkter til at skabe holdbare fundamenter for byggeri.

De arbejder tæt sammen med deres kunder for at levere løsninger, der ikke kun opfylder deres krav, men også bidrager til bedre resultater og en bæredygtig fremtid. Hos BetaPack får du ikke bare produkter – du får en samarbejdspartner, der forstår dine udfordringer og udvikler løsninger, der virker.

Læs mere på https://betapack.dk/

Adresse:
Hørning, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Unique Human Capital A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Unique Human Capital A/S

Hovedkontor: Jægersborg Alle 4, 2940 Charlottenlund

Med forretningsforståelse og præcision arbejder vi med menneskelig kapital og leverer rådgivning og ydelser indenfor: Board Services, Executive Search, Search & Selection, Outplacement og Management Performance.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2886187//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.