Lisbeth Zornig Andersen: Tag lidt sol og stir på skyerne

Lisbeth Zornig Andersen blev født ind i et liv, hvor hun skulle kæmpe for at bryde en social arv. Hun har med flid og stædighed banet sig vej til bl.a. at blive en kendt dansk økonom, forfatter og debattør. Hendes skiftende karriere har gjort hende rig på erfaring, som hun i dag bruger til at hjælpe andre.

2022-05-20 14:56:00
Move On

Da Lisbeth var yngre og gik på gymnasiet, havde hun ikke en ambition omkring en specifik karriere. “Jeg havde et konkret mål om, hvad jeg IKKE ville være: Arbejdsløs. Jeg var panisk angst for at videreføre min families sociale arv; at leve på kontanthjælp.”

Derfor gik hun på biblioteket og lånte Politikens 'Hvad kan jeg blive', og så finkæmmede hun den for at finde en uddannelse med lav arbejdsløshed og høj livsindkomst. “Det var frygten for at blive arbejdsløs, der drev mig. Jeg havde jura som førsteprioritet, men det kom jeg ikke ind på. I stedet kom jeg ind på polit. [økonomi, red].”

Lisbeth startede på sin uddannelse og var på bar bund omkring, hvad den egentlig bestod af. Da hun kom fra sproglig linje på gymnasiet, kom det bag på hende, at studiet var centreret om matematik. “Hvis jeg havde læst mere grundigt efter, så havde jeg også forstået, at det beskæftigede sig rigtig meget med matematik. Så efter jeg startede, var den første opgave at lære matematik.”

Uddannelsen har givet Lisbeth stor viden, som hun kan bruge, og har brugt, på sit arbejde. “Jeg utrolig glad for, at jeg har læst polit., fordi jeg forstår ret meget af, hvad der foregår både ude i verden, men også med økonomien.” Selvom Lisbeth er glad, for at hun gik denne vej, havde hun valgt enten biologi, sygeplejerske eller politibetjent, hvis hun skulle vælge i dag. "En jargon omkring folk med min baggrund er, at mange af dem der har boet på børnehjem og har haft et godt forløb, samt gode oplevelser med rare voksne, ville enten være pædagoger, socialrådgivere, politibetjente eller sygeplejersker.”

Rollemodellen Karen

En person, der havde en direkte indflydelse på Lisbeths start på universitetet, var hendes sidste pædagog, Karen. “Karen har altid været meget intellektuel og læst mange tykke bøger om skønlitteratur. Hun er et meget dannet og meget vidende menneske, der lærte mig om alt fra klassisk musik til kompliceret jazz.” Dette inspirerede Lisbeth, samt vækkede en interesse i hende, så hun valgte den akademiske vej. Karen og hendes mand Børge var begge med til at forme Lisbeths håb og drømme, og de lærte hende at tro på sig selv.

“For at opleve et mønsterbrud, skal man mindst kunne pege på én rollemodel.”

Den værste frygt går i opfyldelse

Da Lisbeth var færdiguddannet, meldte hun sig arbejdsløs. Dette medførte en depression, som hun havde mødt første gang under specialeskrivningen. Frygten for at ende arbejdsløs ligesom forældrene var blevet til virkelighed. “I dag kan jeg smile lidt af det, men jeg tror, at der er mange unge studerende og næsten færdiguddannede, der kan spejle sig i den følelse, der ramte mig.”

Under uddannelsen havde de fleste andre studerende haft et studierelevant arbejde, der ansatte dem efter uddannelsen. Det havde Lisbeth ikke. Hun havde derimod været nattevagt på et krisecenter. “Nu havde jeg været stud.polit. i så mange år og haft den tryghed i at være noget, at have en etikette. Og pludselig skulle jeg se min værste frygt i øjnene, nemlig at være arbejdsløs.”

Overgangen fra det trygge studieliv til at blive arbejdsløs og være forpligtet af at skrive et par ansøgninger om ugen, såede en tvivl i Lisbeth om, hvorvidt uddannelsen, hvor hun ikke havde taget fag rettet mod en specifik jobtitel, overhovedet var brugbar. Efter 3 måneder som arbejdsløs, fik Lisbeth dog et job i Codan som trainee, og her viste hendes blanding af fag sig at være en fordel. “Pludselig gav det mening at have taget alle de ‘nørdefag’. Jeg blev ansat som trainee, og der fandt jeg min hylde.”

Kronikken blev vejen til en ny karriere

I løbet af sin tid i finansbranchen samarbejdede Karen og Lisbeth om en kronik, hvor Lisbeths vinkel var den store økonomiske forskel, der var investeret i Lisbeth i forhold til hendes bror, Tonny. Al den hjælp hun ikke havde fået fra hjemmet, fik hun af Staten, men det samme galt ikke for hendes bror. “Jeg fik de bedste løsninger; de bedste anbringelsessteder, de bedste pædagoger, og jeg fik betalt alle mine bøger, da jeg startede på universitetet. Jeg fik også en revalideringsydelse, så jeg ikke behøvede at leve af S.U. alene, og jeg fik en psykolog, jeg kunne bruge af, indtil jeg ikke ville mere.” Kronikken blev læst af tidl. Socialminister Karen Ellemann, der på daværende tidspunkt ledte efter en formand for Børnerådet. Efter en kaffe-aftale fik Lisbeth formandsposten, og hun hævede sin pension, så hun kunne leve som delemor og samtidig træde ind i sin nye karriere. “Jeg følte, jeg var klar til det, så dér skiftede jeg karriere. Set i bagspejlet er det ret vildt, men jeg er her jo stadig!”

"De er faktisk dygtige, der er måske bare ikke så mange, der har fået fortalt dem, at de er det.”

Modstand gør dig stærkere

Nu har Lisbeth skiftet karriere for tredje gang. Her arbejder hun på at motivere mennesker til at blive mentalt og fysisk sundere og stærkere gennem foredrag samt bøger om sundhed, selvværd og livsglæde. “Jeg synes, det er rigtigt fedt, at jeg kan se, hvor hurtigt det rykker hos folk, når først de lige fanger, at de godt kan, og det ikke er uoverstigeligt, men at de faktisk er dygtige. Der er måske bare ikke så mange, der har fået fortalt dem, at de er det.”

Mennesket som art er specialister i at skifte speciale. Dette er vi takket være vores plastiske hjerner, der som en svamp venter på at suge viden til sig. Derfor er man aldrig for gammel til at lære noget nyt og udvikle sig. “Det er jeg et godt bevis på. Jeg er 54 år, i gang med min tredje store karriere, hvor jeg har stor succes og er en af eksperterne. Dét har jeg været på hvert område, og det har jeg kun opnået gennem flid og at brænde for det, jeg laver.”

Det gælder om at løbe nogle risici. Under vores samtale taler Lisbeth åbent omkring de gange, hvor det ikke udelukkende har været optur. “Jeg gik konkurs undervejs med mit eget firma, efter jeg stoppede som børnerådsformand. At kaste sig ud i nye eventyr kommer med en pris, men der medfølger også en vis lærdom. Jeg er her endnu, og jeg har aldrig haft det fysisk og mentalt bedre, end jeg har det i dag.”

 "Prøv at hør søde skat, alting skal nok gå."

Tag et frikvarter

Da folk fandt ud af, at Lisbeth var meget begavet som barn, skubbede de på for at få hende til at bruge sit intellekt til at blive til noget. Dette ser hun tilbage på nu med lidt blandede følelser. “Noget jeg manglede fra det der behandlingshjem, jeg boede på, var at mange var ambitiøse på mine vegne, fordi jeg var dygtig i skolen. De heppede og heppede, og jeg fik virkelig en rus af at være dygtig. Dér kunne jeg have ønsket mig, at de også lærte mig, at det er okay at ligge på græsplænen med et strå i munden og kigge op på skyerne. Ikke bruge tiden på noget, andet end bare at være.”

Lisbeth mener, at dette, indsat i den moderne kontekst, er det de unge gør, når de scroller på de sociale medier. Mange bruger det som et frikvarter, men samtidig er det forbundet med skam. Det er et problem, at man ikke kan stoppe op og slappe af uden at skamme sig over, at man ikke ustandseligt skal kæmpe for at lykkes og nå et sted hen. “Jeg synes, at de voksne omkring de unge og børnene bør være meget bedre til at sige: Prøv at hør søde skat, alting skal nok gå. Gå du ud og leg, tag lidt sol og stir på skyerne.”

17.238 læsere
Opdateret d. 20.05.2022

Læs også...


James Price: Find din store kærlighed
To af James Prices store kærligheder er mad og musik. Han har komponeret alt fra revyer og musicals til Melodigrandprix. Senere er James blevet kendt som tv-kok, der sammen med sin bror, Adam Price, er værter på DR-programmet “Spise med Price”.
Marie Laurfeldt Nielsen, Move On Career
The Beauty and the Bizz
Christiane Schaumburg-Müller er mere end værten og skuespilleren, som man kender fra TV. På hendes palette af færdigheder ligger også en livlig iværksætter og en målrettet optimist.
Move On Career
Kurs mod stjernerne
I 2015 blev den første dansker, Andreas Mogensen, opsendt i rummet. Han tog på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS. Turen derop er i sig selv ikke så lang, men drømmen om at blive astronaut tog form helt tilbage i femte klasse. Turen har også haft afstikkere, men uden dem ville han sikkert ikke være kommet af sted.
Move On Career
Eske Willerslev: Intet menneske er ren styrke
Eske Willerslev er verdenskendt DNA forsker, professor ved Cambridge University, og har vundet intet mindre end syv priser for sin forskning. Han fremhæver bl.a. vigtigheden af at være ærlig over for sig selv og erkende, at man ikke er god til alt. Læs med og lad dig inspirere.
Maria Bruun Nielsen, Move On Career
Özlem Cekic: Succes lugter af armsved
Stifter af bevægelsen Brobyggerne og forhenværende folketingspolitiker, Özlem Cekic, fortæller om sin karriere, og hvordan flid, slid og modstand skaber succes.
Maria Bruun Nielsen, Move On Career
Det meningsfulde har mange ansigter
De fleste af os går på arbejde med et ønske om at tilføje ekstra mening til hverdagen. Det meningsfulde kan være svært at finde, og endnu sværere at sætte ord på. For Uffe Elbæk er dette dog ikke tilfældet. Han vil gerne være en del af den skabende kraft.
Maria Bruun Nielsen, Move On Career
Det er aldrig for sent at skifte karriere
Karrieskift kan virke uoverskueligt og til tider nærmest umuligt. For flere føles det for sent at skifte karriere, så snart de har været i en bestemt stilling x antal år. Ifølge manusforfatter og skuespiller Emil Millang er det dog aldrig for sent at skifte karriere.
Maria Bruun Nielsen, Move On Career
JustSæt i værk!
Jesper Buch er business-angel. Han investerer i iværksætterprojekter baseret på gode idéer, ambitioner og hårdt arbejde. Og han ved, hvad det går ud på. I 2000 startede han selv Just-eat op i en kælder i Kolding. I dag sidder han i Sydspanien og er mulitmillionær.
Move On Career
Hvad er en god karriere?
Hvad er en god karriere? Tre skarpe spørgsmål til fire skarpe profiler.
Move On Career
Mega drive
Når Anne Mette Svane fortæller om sit job som chefredaktør, er der ild i hendes øjne. Hun har et drive, der får én til at stoppe op og spørge sig selv, om man brænder nok for det, man laver.
Move On Career
Praktikanten fik sit eget show
Han blev kendt som stik-i-rend-dreng i Anders Lund Madsens talkshow. Blot tre år senere var det hans navn, der stod på programtitlerne. Alligevel vil Thomas Skov Gaardsvig ikke betegne sig selv som en klassisk karriererytter. Nærmere som »passivt ambitiøs«.
Move On Career
Passioneret snusfornuft
Passionen for programmering har ført Michael Seifert fra at være spiludvikler til CEO i Sitecore, som er den største danske softwaresucces i det seneste årti.
Move On Career
At finde sit sande jeg
Anders Matthesen aka. ”Anden” er en af Danmarks mest succesfulde komikere. Efter mange år i branchen med udfordringer, udvikling og selvransagelse er det tid til at gøre status.
Move On Career
Find dit eget blue ocean
"Hvis det føles forkert at smække døren, så er det, fordi du ikke er på rette spor." Hummel-ejer, Christian Stadil fortæller om sin karriere, der startede med jura, men nu handler om internationalt anerkendt modetøj.
Move On Career
For gammel til at være ung?
Thomas Madvig er en af landets mest feterede dj’s, der også har haft en karriere som musikvært på bl.a. The Voice og MTV. Han nærmer sig de 50 år, men er ikke af den grund tættere på at forlade nattelivet, musikken og festerne.
Helene Kondrup Jensen
Nyuddannet og konsulent
En unik værktøjskasse inden for analyse og forandringstænkning. Men også en hverdag med stort arbejdspres og hårde stunder, når man er med til at nedlægge stillinger. Læs om Ask Jessens erfaringer som konsulent
Move On Career
Drømmejobbet på Mors
Der er langt fra at kortlægge dele af den grønlandske undergrund og til moleret på Mors - og dog. Ikke hvis man skal tro geologen Jan Audun Liljeroth Rasmussen, der forlod Københavns Universitet til fordel for et job på Museum Mors.
Mors Kommune (pressemeddelelse)
HPT